Tekstuddrag og arbejdsspørgsmål

Herunder finder du en række uddrag af Grundtvigs tekster, som på forskellig måde belyser hans  ideer om oplysning. Til hvert tekstuddrag er anført arbejdsspørgsmål som kan bruges som praktiske "nøgler" i forhold til teksten.

Oplysning

Er Lyset for de Lærde blot?
Til ret og galt at stave?
Nei Himlen under Flere godt,
Og Lys er Himlens Gave,
Og Solen staaer med Bonden op;
Slet ikke med de Lærde,
Oplyser bedst fra Taa til Top,
Hvem der er meest paafærde.

Er lyset i Planeter kun,
SOm ei kan see og mæle?
Er ikke Ordet i vor Mund
Et Lys for alle Sjæle!
Det giver os for Aander Syn
Som Solens Skin for Kroppe
Det slaar i Sjælen ned som Lyn
Fra Skyerne hist oppe.

Hvilken opfattelse af oplysning, giver Grundtvig udtryk for?

Fra Nordens Mythologi, 1832

Vi maae indsee, at Lærdom er Eet, og Dannelse og Duelighed for Livet, det Menneskelige og Borgerlige, er et Andet, begge Dele lade sig vel forene, men ikke hos Mængden, og de maae ingenlunde staae fiendtlig mod hinanden, men de maae være adskilte, da de ellers stræbe at fortrænge og nødvendig forfuske og fordærve hinanden.

Dannelse og Duelighed maa nemlig altid være beregnet paa Folke-Livet for Øieblikket, men Lærdom paa Menneske-Livet i det Hele, saa naar Lærdommen er ret ægte, indslutter den Dannelse og Duelighed i sig, men disse kan ikke indslutte hin, uden i en dunkel Følelse, og Lærdommen vil især hos de egenlige Bog-Lærde (Skole-Mesterne) føre paa Vild-Spor, hvis der ikke staaer en Folke-Dannelse ligeoverfor, der nøder den til at tage det nærværende Liv og Øieblik i Betragtning, ligesom Folke-Dannelsen snart vil udarte til en overfladelig Politur, dersom Lærdommen ikke holder den i Aande.

Hvordan beskriver Grundtvig forskellen på lærdom og dannelse?

Skolen for Livet

Først vil jeg da nu stræbe, saa tydeligt som muligt, at sige, hvad jeg forstaar ved Skolen for Livet, da jeg har mærket, at de Fleste ei blot har meget dunkle, men meget vrange Forestillinger om en saadan Indretning, der desværre endnu kun er til i Ideen og paa Papiret, saa immer tænker man, det maa dog være et bogligt Arbeidshuus, hvor man faar de Regler indpræntede og indskærpede, hvorefter man skal rette, forbedre og i Grunden aldeles omskabe Livet, hvortil Begyndelsen naturligviis er en Opløsning, altsaa en Død. Denne høityske Indbildning, at Livet kan og skal lade sig forklare, før det leves, kan og skal lade sig omskabe efter de Lærdes Hoved, denne Indbildning, som maa gjøre alle de Skoler, den grunder, til Opløsningen og Dødens Værksteder, hvor Ormene lever flot på Livets Bekostning, den Indbildning har jeg aldeles forsaget og paastaar, at naar Skolen virkelig skal blive en for Livet gavnlig Oplysnings-Anstalt, da maa den for det Første ikke gjøre Oplysningen eller sig selv, men Livets Tarv til sit Øiemed, og for det Andet taget Livet, som det virkelig er, og kun stræbe at oplyse og fremme dets Brugbarhed; thi ingen Skole kan skabe et nyt Liv i os, og maa derfor hverken nedbryde det gamle eller spilde Tiden med at udvikle de Regler, man mener, et andet og bedre Liv, naar vi havde det, vilde følge.

Hvordan beskriver Grundtvig forholdet mellem liv og skole?