Politikeren: Grundtvigs politiske engagement og betydning

Grundtvig har inspireret bredt på tværs af de politiske partier. Der findes dårligt nok et parti i Danmark, som ikke på et tidspunkt har bekendt at have forbindelse til Grundtvig. 

^{Underskrivelsen af Grundloven i 1848, Nationalmuseet}

Grundtvig regnes normalt som en af ophavsmændene til det danske demokrati. Det skyldes, at han var med på de møder, hvor man vedtog grundloven (den grundlovgivende rigsforsamling 1848-1849). I virkeligheden så han skeptisk på overgangen fra enevælde til folkestyre. Grundtvigs politiske ideal var en retfærdig klog konge, der lyttede til folket (den opinionsstyrede enevælde). Virkeliggørelsen af det så han i de rådgivende stænderforsamlinger, der indførtes i 1834 som et første skridt på vejen mod folkedemokrati. Balancen lå i, at kongens magt skulle bestå,
men at folket til gengæld skulle have fuld ytringsfrihed. Det Grundtvig frygtede med hensyn til folkestyret var, at private særinteresser ville vise at være i modstrid med det fælles bedste for folket. Overalt i Europa diskuterede man på det tidspunkt frie forfatninger. Grundtvig var utryg ved at importere ideer fra udlandet, som ikke var vokset ud af folkets egne behov. De forskellige mere eller mindre vellykkede revolutioner i første halvdel af attenhundredetallet gjorde ikke hans skepsis mindre. Derfor lod han være med at stemme for grundlovens vedtagelse.

Med tiden accepterede Grundtvig dog demokratiet. Han blev også ved med at være politisk aktiv. I årene 1849-1852 og igen fra 1854-1858 var han medlem af folketinget, og i 1866 sad han i landstinget. Skønt han ikke fik stor direkte indflydelse på sin egen tids politiske beslutninger, har hans ideer om ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til at sige magten imod på mange måder haft indirekte stor betydning for det danske demokrati og det politiske liv helt op i nutiden.