Tekster og arbejdsspørgsmål
Herunder finder du en række uddrag af Grundtvigs tekster, som på forskellig måde belyser hans politiske ideer. Til hvert tekstuddrag er anført arbejdsspørgsmål som kan bruges som praktiske "nøgler" i forhold til teksten.
Konge-Haand og Folke-Stemme (1839)
Strofe 1.
Konge-Haand og Folke-Stemme,
Begge stærke, begge fri
De har havt i Danmark hjemme;
Mange hundred Aar før vi,
Trods alt Brøst, al Frygt og Fare,
Gid de vinde maa og vare,
Skabe i et Gyldenaar
Gamle Danmark gode Kaar!
Strofe 2.
Odin, Kongen i Valhalle,
Skiøndt for kiær ad Lykkespil,
Holdt dog Ting med Aser alle,
Under Asken Ygdrasil,
Ei et Haar paa Thor han krummed,
Ihvor lydt endog han brummed,
Taalde ihvor vidt det gik,
Immer Lokes Naalestik
Strofe 4:
Folket løste Fredriks Lænke,
Fri som hans blev ingen Haand,
Fredrik som Man vel kan tænke,
Folket skar for Tungebaand,
Kongehaand og Folkestemme!
Lad det aldrig gaae ad Glemme:
Eders Frihed kom med Fred,
Løst er I af Kiærlighed!
Arbejdsspørgsmål
Hvad betyder begreberne "Kongehånd" og "folkestemme?"
Hvordan legitimerer Grundtvig enevælden?
Folkeligheden (1848)
Strofe 6.
Byrd og Blod er Folke-Grunde,
Ikke Luft og mindre Staal,
Fælles Ord i Folke-Munde
Det er Folkets Modersmaal,
Som det klinger, som det gløder,
Saa hos Danskere og Jøder
Holder det o skjulte Baand
Luftens eller Himlens Aand!
Svar ei fattes Skoven!
Strofe 7.
Til et Folk de alle hører,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse sig selv ud af Æt
Nægte sig selv Indfødsret!
Svar ei fattes Skoven!
Strofe 8.
Rive løs sig Rigets Stænder
Fra den fælles Folkeaand,
Da gaaer Hoved, Fødder, Hænder
Latterlig på egen Haand,
Da er Riget sønderrevet,
Fortidsalderen udlevet,
Folket mødig sover hen,
Vaagner vanskelig igien!
Svar ei fattes Skoven!
Arbejdsspørgsmål
Hvad består det folkelige i, ifølge Grundtvig?
Hvem er rigtige danskere i forhold til Grundtvigs definition?
Hvordan skal billedet med samfundets stænder som forskellige kropsdele forstås?
Om Constitution og statsforfatning i Danmark (1848)
En Grund-Lov, der rigtig skal svare til sit Navn (maa) have sine gode Grunde og ligge saa fast, at man har ondt ved at rokken den, og den maa kunne ligge til Grund for alle andre Love og Anordninger, og deraf følger igien, at den vel maa være saa kort, men dog og saa tydelig og omfattende som mueligt,
Veed man nu, og hvilken Dannemand skulde ikke vide det, at naar man ikke drives sammen som Køer og Faar, men godvilligt gjør Selskab med hinanden, da er det altid for et vist Fællesskabs Skyld og naturligviis ikke til fælles Værste, men til fælles Bedste, og i det Gamle Ord ligger den eneste gode Grundlov for alle Folk og Riger paa Jorden. Denne Grundlov har ogsaa det store Fortrin at være lyslevende, thi selv hvor den aldrig blev ført til Bogs, staar den indpræntet i alle Folks Hjerte, og selv de største Tyranner vidste det godt, at Folket maatte hade dem, fordi de traadte den urokkelige Grundlov: at see paa fælles Bedste, under Fødder...
Vist nok trænger Grundloven om fælles Bedste nu til en ny Opskrift, baade længere og forsynligere, da vi maa have mærket, vi er langtfra at leve i Uskyldigheds-Standen, men dog er det baade klartm at de gamle Dannemænd, der saaledes føiede deres Ord, havde fælles Bedste stadig for Øie, og kun alt for indlysende, at vore Love og Indretninger maatte være langt anderledes end de nu er, for blot paa nogen Maade at svare til de retmæssige Krav, vore Forfædre alt for sexhundrede Aar siden gjorde til alle Danske Love.
Det er derfor en Hovedsag, at den ny Danske Grundlov, som nu skal skrives, frem for alt indskærper Ærlighed, Folkelighed, Gavnlighed, Læmpelighed, Ligelighed og Tydelighed, som de Egenskaber, alle Danske Love og Anordninger herefter skal have, men det er paa den anden Side ogsaa en Hovedsag, at vor ny Grundlov selv ærlig og tydelig bestemmer hvad der, som ønskeligt og gavnligt for Danske Folk til alle Tider, maa være urokkeligt, saasom: Frihed til at være sin Tro bekiendt, naar man har nogen, og sin Vantro med, naar man ingen Tro har, Frihed til at bruge baade Haand og Fod som man vil, paa en skikkelig maade, lige Adgang til enhver Stilling og Syssel, naar man, paa hvilkensomhelst Maade, viser, man duer til den, og alt saadant, som man veed altid er til fælles Bedste og tillader ingen Forrettigheder uden tilsvarende Fortrin og Forpligtelser.
Derimod maa man ved en god Grundlovs Opskrivning vel vogte sig for alle Bestemmelser, som kanskee er gavnlige idag, men skadelige i morgen, og endnu mere vogte sig for alle høitravende Talemaader, som altid er utydelige og tit, naar det kommer til Stykket, kun kan giøre Skade men aldrig Gavn. Saaledes maa man dog endelig ikke i Grundloven giøre Øvrigheden til Pligt at føde og klæde Folket, da det tvertimod allevegne er Folket, der maa føde og klæde Øvrigheden; heller ikke maa man giøre de Rige det til borgerlig Pligt at føde og klæde de Fattige, thi derved stiler man, efter al Erfaring, paa at giøre hele Folket til Fattiglemmer. der hverken kan føde eller klæde sig selv eller hinanden, man overskiærer Kiærligheds-Baandet, som er det eneste, der til Gavn kan forbinde de Rige med de Fattige, man føder Dovenskaben, saa Flittigheden maa sulte, og man undergraver al Eidoms-Ret, hvormed Formuen staar og falder....
Har vi nemlig først en god Grundlov, der tildeler baade Kongen og Folket alle de Friheder og Rettigheder, som er til fælles Bedste, forpligter Kongen sig høitidelig til at holde denne Grundlov, er Hans Raad hele Folket ansvarlig for at det skeer, og har Folke-Stemmen baade mundtlig og skriftlig frit raaderum, da er vores saakaldte Stats-Forfatning ægte Dansk, altsaa folkelig, og da har det Danske Folk den største Sikkerhed, noget Folk kan have, for at blive styret baade efter sit Hoved og efter sit Hjerte, og følgelig føle sig frit og lykkeligt....
Arbejdsspørgsmål
Hvad er ifølge Grundtvig "Den sande Grundlov"?
Hvad skal en god forfatning/Grundlov indeholde?
Hvad skal den ikke indeholde?
Hvilken rolle, mener Grundtvig at henholdsvis Kongen, Raad og folket spiller i forhold til Grundloven?