Forskningsstrategi 2020-2023 for Det Teologiske Fakultet
Med forskningsstrategi 2020-2023 ønsker Det Teologiske Fakultet at understøtte forskningsindsatsen for den enkelte videnskabelige medarbejder, for afdelingerne og for fakultetet. Strategiens formål er at inspirere til og fremme den videre udvikling af forskning af høj kvalitet inden for fakultetets forskningsområder.
Forskningsstrategi 2020-2023 er udarbejdet inden for rammerne af fakultetets Mål- og handleplan, der på sin side er en udmøntning af Københavns Universitets Strategi 2023. Talent og samarbejde.
Forskningsstrategi 2020-2023 er udarbejdet af dekan, forskningsudvalgsformand og afdelingsledere. Sidstnævnte har ansvar for afdelingernes udarbejdelse af egne strategier og for at følge op herpå, mens dekanen har det overordnede ansvar for fakultetets forskningsstrategi og opfølgning herpå.
Forskningsudvalget og Akademisk Råd har drøftet forskningsstrategi 2020-2023 forud for, at denne er lagt endeligt fast.
Det Teologiske Fakultet
November 2019
Forskningen ved Det Teologiske Fakultet omfatter de to områder teologi og Afrikastudier.
Forskningen på det teologiske område bidrager til, at der i videnskab og offentlighed kan finde en oplyst, kritisk og kreativ refleksion sted vedrørende grundlæggende og aktuelle spørgsmål om religion, eksistens og etik. Den teologiske forskning beskæftiger sig med de bibelske skrifter og deres komplekse fortolknings- og virkningshistorie. Tillige udforskes øvrige tekster, traditioner og institutioner af betydning for udformningen af synet på menneske, samfund og natur i forskellige historiske kontekster såvel som i dag.
Forskningen i Afrikastudier handler om det geografisk afgrænsede og globaliserede Afrikas mangfoldige historier, komplekse virkeligheder, udfordringer og
muligheder. Denne forskning tænker verden gennem Afrika. Den bidrager til, at teoridannelse og viden om afrikanske forhold er til rådighed for debat og meningsdannelse.
* * *
Det Teologiske Fakultet bedriver forskning på højeste internationale niveau. Forskningen er omfattet af forskningsfrihed forstået som den enkelte forskers frihed til valg af forskningsemne, metode og publiceringsform. Ved fakultetet udføres først og fremmest grundforskning. I nogle tilfælde er forskningen tilrettelagt med henblik på løsning af konkrete problemer.
Forskningen ved fakultetet betjener sig af en flerhed af metoder og teorier. Historiske, filologiske, filosofiske, hermeneutiske, fænomenologiske og etnografiske metoder og teorier er udtryk for forskningens beslægtethed med humanistisk forskning. Empiriske og sociologiske metoder og teorier har fakultetets forskere til fælles med humaniora og især samfundsvidenskab.
Ofte udføres forskningen i et samarbejde, der rækker ud over fakultetet. Oftest er det samarbejde med forskere samt forskergrupper og -institutioner. Men det kan også være med ikkeakademiske aktører, institutioner og organisationer. Fakultetets forskning er både fagspecifik (der benyttes kilder, information, metoder, begreber og teorier fra ét fag, der udvikles og kultiveres gennem forskningsindsatsen) og tværdisciplinær (der indgår kilder, information, metoder, begreber og teorier fra flere discipliner, fordi der for at opnå ny viden eller løse problemer kræves kombineret viden fra flere fag). Den udføres både gennem individuelle indsatser og gennem kollektive indsatser.
I de fleste tilfælde publiceres forskningen på engelsk (eller andet udenlandsk sprog). Men dansk bruges også som både publicerings- og formidlingssprog. Dette bidrager til vedligeholdelsen og udviklingen af dansk som uddannelses- og videnskabssprog.
Forskningen danner grundlag for forskningsbaseret uddannelse – i teologi (bachelor- og kandidatuddannelse i teologi), i Europas Religiøse Rødder (kandidatuddannelse) og i Afrikastudier (kandidatuddannelse). Forskning og uddannelse understøtter og integreres videst muligt i hinanden. Fakultetet tilbyder ph.d.-uddannelse inden for sine fagområder. Ph.d.-uddannelsen er del af fakultetets samlede forskningsindsats og et vigtigt bidrag til forskningsudviklingen.
Forskningen ved Det Teologiske Fakultet er forankret i de teologiske fagområder bibelsk eksegese inkl. koranstudier, kirke- og teologihistorie samt systematisk teologi. Den bevæger sig inden for, men også på tværs af og ud over disse. Hertil kommer den ligeledes tværdisciplinært anlagte forskning i Afrikastudier.
I strategiperioden 2020-2023 vil de videnskabelige medarbejdere ved Det Teologiske Fakultet bl.a. levere forskningsbidrag inden for nedenstående forskningsfelter.
Bibelsk eksegese inkl. koranstudier
- Dommedagsstudier
- Migration, eksil, diaspora
- Sprog og oversættelser
Kirke- og teologihistorie
- Oldkirke og senantik: socialitet, rum, bevægelse og medialitet
- Høj- og senmiddelalder: teologi og filosofi, akademisk og religiøs kultur samt hellig krig
- Tidligmoderne tid: teologi og filosofi, historiografi, kunst, musik og arkitektur, psykiatri og retsvæsen
- 19. og 20. århundrede: globalitet og nationalidentitet, sekularisering, kulturarv og køn samt reformationens receptionshistorie
Systematisk teologi
- Eksistens, selvforståelse og livsstil
- Etik, normativitet og ambivalens
- Erkendelse, sandhed og rationalitet
- Religion, religioner og spiritualitet
- Kristendom, kirke og kommunikation
Afrikastudier
- Suverænitet og statsborgerskab
- Religion og forandring
- Miljø og bæredygtighed
Forskningen på de enkelte felter befinder sig på forskellige trin i forskningsprocessen – fra udviklingen af projektidé til fremlæggelsen af forskningsresultat i videnskabelig publikation og anden formidling.
Beskrivelse af forskningsfelterne og deres mål samt af konkrete forskningsprojekter fremgår af de enkelte afdelingers hjemmesider:
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Afdeling for Kirkehistorie
Afdeling for Systematisk Teologi
Centre of African Studies.
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Afdeling for Kirkehistorie
Afdeling for Systematisk Teologi
Centre of African Studies.
Afdelingerne gør løbende status på egne forskningsfelter, dette i forståelse for, at mål udvikler sig i takt med forskningsprocessen, og rapporterer årligt til dekanen.
Fakultetet har for strategiperioden fastlagt en række øvrige forskningsmæssige indsatser, der på forskellig vis understøtter forskningsstrategien:
- Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af højtkvalificerede forskere.
- Udvikling af forskningsmiljø og -organisation med henblik på forskningsseminarer og samarbejde mellem afdelinger.
- Sikring af international videnskabelig impact gennem publiceringsstrategien Det Teologiske Fakultets videnskabelige publikationer – principper og mål og styrkelse af Open Access-publicering.
- Styrkelse af udbytte af internationalt forskningssamarbejde.
- Styrkelse af deltagelse i nationalt forskningssamarbejde, derunder i forskningssamarbejde på Københavns Universitet.
- Udvikling af forskningsområder gennem øget hjemtag af eksterne midler fra kendte og nye kilder.
- Udvikling af forskerstøtte og projektudvikling bl.a. gennem seedmoney.
- Forbedring af forskeres adgang til store datamængder og understøttelse af forskningsaktiviteter vedrørende samfundsmæssige og kulturelle aspekter af digitalisering.
- Styrkelse af forskningsformidlingens profil og retning, derunder af samfundsmæssig impact og af kontakt med samfundssektor og -interessenter, bl.a. gennem Open Science/Citizen Science.
Disse indsatser er nærmere beskrevet i Det Teologiske Fakultets Mål- og handleplan. Fakultetet følger op på målene årligt og rapporterer til rektor.