Afdeling for Kirkehistorie

Kirke- og teologihistorie er den videnskab, som udforsker, analyserer og beskriver den kristne kirkes historie i alle dens fremtrædelsesformer og i et stadig samspil med de omkringliggende samfund fra begyndelsen frem til nutiden. Kirkehistorikeren må derfor i sit arbejde inddrage alt anden relevant historieforskning i og med, at kirken både  som institution og budskab har været under påvirkning fra de omkringliggende samfund, men i lige så høj grad selv har påvirket disse samfund på afgørende vis op gennem historien.

Som i al anden historieforskning tager det konkrete kirkehistoriske arbejde udgangspunkt i de spørgsmål og problemstillinger, der formuleres af den enkelte forsker ud fra en konkret og formuleret nutidsinteresse. Kirkehistorikeren arbejder således ud fra det såkaldte funktionelle kildebegreb, hvor arbejdsmaterialet er de kilder, som kan belyse de konkrete problemstillinger. Det drejer sig reelt om et meget bredt felt hvor kun kirkehistorikerens spørgehorisont sætter grænser for inddragelse  af materiale.

Den kirkehistoriske forskning er dermed som al anden historieforskning i egentlig for-stand samtidshistorie, hvor de spørgsmål der rejses dels har nutidens interesse, dels vidner om, at historikeren ikke er forudsætningsløs i sit arbejde med det historiske stof. 

At kirkehistorien hører hjemme i det teologiske studium hænger naturligvis sammen med, at det er det den kristne kirkes og det kristne evangeliums historie der er kirke- og teologihistoriens genstand. Gennem konkret forskning og formidling kan det kirkehistoriske fag således bidrage til at fastholde det kristne evangeliums historiske udgangspunkt i et aktualiseret samspil med de øvrige teologiske discipliner.

Publikationsliste Afdeling for kirkehistorie

Afdelingen vil udvikle og nuancere kirkehistorie som fagdisciplin og udføre kirkehistoriske studier i en række konkrete nedslag mellem oldtiden og i dag. De fastansatte forskere er forpligtede til at have overblik over alle fagets perioder og fagets metodiske diversitet og samtidig til at pleje et eller flere individuelle faglige tyngdepunkter. Samlet set bedrives der på afdelingen grundforskning i de fleste kirkehistoriske perioder.

Med forskningsstrategi 2020-2023 vil vi sikre, at den enkeltes forskning får de bedste vilkår og også udvides i et dynamisk kollegialt samarbejde på afdelingen og i samspil med andre inden- og udenlandske forskere fra teologi og andre fag som historie, musikvidenskab, kunsthistorie, idehistorie, litteraturhistorie, filologi, arkitektur, jura og medicin. Samtidig danner strategien en formuleret ramme om udviklingen af fire forskningsfelter.

Forskningsfelterne er organiseret kronologisk og afspejler således den kirkehistoriske bredde, som er repræsenteret på afdelingen. På tværs rummer de en række tematiske spor, som trækker tråde mellem dem indbyrdes og bringer dem i dialog: Receptionshistorie; sammenhæng mellem teologisk og filosofisk tænkning og materialkultur; kristen fromhedspraksis, herunder især fokus på medialitet (ord, musik, billeder, rum); traditionel og global kirkehistoriografi; kristendom, politik og nationalidentitet; konfessionel konflikt og kristen krigsførelse. Disse spor styrker og øger forskningsfællesskabet og fastholdes som tematiske omdrejningspunkter.

Det er et særligt kendetegn ved afdelingens forskning, at den fokuserer på, hvordan teologisk og religiøs tænkning forenes med sit udtryk i materialkultur, kunstneriske frembringelser, social praksis og samfundsdannelse. Det er et mål for strategiperioden fortsat at promovere metodologiske diskussioner af dette felt og udføre forskningsprojekter, der især undersøger kirkehistoriens på én gang intellektuelle og materielle karakter. Tænkning og materialitet anskues i kombination; det ene ses som tilgang til det andet og omvendt.

Særligt fokus i strategiperioden vil være på: 

• Målrettet udvikling og styrkelse af aktiviteterne inden for fire forskningsfelter, der repræsenterer afdelingens faglige bredde, ud fra den fælles vision: at bedrive kirkehistorie som en spænding mellem tænkning og konkret materielt udtryk.
• Udvikling af fagets metodiske fundament, teologisk og interdisciplinært.
• Styrkelse af forskningssamarbejde og -udveksling både inden for og uden for afdelingen. 

• Oldkirke og senantik

• Høj- og senmiddelalder

• Tidligmoderne tid

• 19.-20. århundrede

Dansk og global kirkehistorie, missionshistorie; kirke og national identitet; filosofi og ret; hellig krig; religion og sekularisering; kulturarv; teologi og køn; reformationens receptionshistorie.

Mål: Studier kristendom og politik i Danmark og globalt; studier i modernitet og teologi; studier i folkekirken; studier i Grundtvigs og Kierkegaards teologi og reception; studier i teologisk begrundede argumenter for og imod sekularisering; kortlægning og undersøgelse af indførelsen af muligheden for kvindelige teologer og ordination af kvindelige præster; studier i dansk og tysk Lutherreception; studier i kristendommen i Afrika; studier i nationalisme og historiografi i ortodokse kirkesamfund; studier i forholdet mellem nationalisme, kristendom og forestillingen om hellig krig i aktuelle vesterlandske strømninger og politiske positioner.