Fortælleren: Mytologi, historie og fortælleren Grundtvig

Den nordiske mytologi har igennem de sidste årtier opnået underholdningsstatus: Jul i Valhal, Peter Madsen & Henning Kures tegneserie Valhalla, Guldhornene og kunstfilmen Valhalla Rising med danske Mads Mikkelsen er blot nogle af eksemplerne. Det er næppe tilfældigt, at det er sket i Danmark, hvor netop Grundtvigs genfortællinger af den nordiske mytologi har haft en stor betydning for kulturlivets udvikling.

_{I DR’s julekalender Pagten fra 2009 er Grundtvig,
hans livssyn og ikke mindst tekster omdrejningspunkt
for historien om pagten mellem nisser og mennesker.
Fotograf: Agnete Schlichtkrull.© DR}

Da Grundtvig sprang ud som forfatter i årene 1805-1810 havde han et nærmest religiøst forhold til den nordiske mytologi og dens lære om aserne, dvs. guderne. Selv om han var uddannet præst ligestillede han i disse år Odin med kirkens Kristus og mente, at man gennem mytologien kunne komme tæt på at forstå livets oprindelse. Som gendigter og oversætter af mytologiens fortællinger mente han selv, at han kunne ane, opklare og forstå disse dybeste sammenhænge i menneskelivet. Her lod han sig inspirere af den tanke i romantikken, at geniet havde helt særlige forudsætninger for nå frem til en forståelse af verdens bagvedliggende harmoniske orden.

Senere forkaster Grundtvig denne sin egen tidlige forståelse af mytologien som en religiøs vildfarelse eller en "Asa-Ruus". Men han bliver ved med at arbejde med mytologien. I den berømte bog Nordens Mythologi fra 1832 ses mytologien som en kilde til forståelse af et hvert folks særlige karakter. Ligesom ethvert menneske vokser, vokser også ethvert folk fra barndom til alderdom. Mytologien er folkets ungdom eller dets ungdomsdrømme - et tidligt trin på udviklingen. Den nordiske mytologi er derfor en kode til, hvordan man som dansker eller nordisk menneske kan forstå den kultur, man kommer fra og er rundet af. På samme måde præger andre mytologier andre steder andre folkeslag eller civilisationer.

_{Sleipner, Odins ottebenede hest, tegnet af Constantin
Hansen i en karikatur med N.F.S. Grundtvig som rytter.
Tegningen er fra 1846.}

I Nordens Mythologi 1832 ses mytologien som et skridt på vejen mod kristendommen, men ikke noget der forkastes med kristendommen. Hos Grundtvig finder man en stor respekt for hedenskabet (dvs. de mennesker som endnu ikke har mødt kristendommen), og især for hedenskabets myters oprindelse i mundtlige fortællinger. Kun når myter har været levende fortalt, kan de leve videre som fortællinger og blive en del af folkets karakter eller "Folkets Aand". Fortælling er at fortælle fra mund til mund, mente han. Også her kan man finde lignende tanker mange andre steder i den danske og tyske romantik. Overalt i sit enorme forfatterskab arbejder Grundtvig med fortælling og genfortælling. Både på vers og i prosa gør han fx flere gange forsøget på at gennemskrive verdenshistoriens forløb.