Tekster og arbejdsspørgsmål
Herunder finder du en række uddrag af Grundtvigs tekster, som på forskellig måde belyser hans menneskesyn. Til hvert tekstuddrag er anført arbejdsspørgsmål som kan bruges som praktiske "nøgler" i forhold til teksten.
Nordens Mythologi (1832)
Er vi derfor så forfængelige, at vi vil gøre vore børn og hele efterslægten til et stentryk af os i legemsstørrelse, da gør vi os selv en stor skam, og gør, så vidt det står til os, efterslægten ulykkelig, fordi mennesket er ingen abekat, bestemt til først at efterabe andre dyr, og siden sig selv til verdens ende, men han er en mageløs, underfuld skabning, i hvem guddommelige kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde slægter, som et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan ånd og støv kan gennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed.
Arbejdsspørgsmål
Hvilket menneskesyn er uddraget udtryk for?
Menneske først og Christen saa
Strofe 1.
Menneske først og Christen saa
Kun det er Livets Orden,
Kaldes vi Faar, tænk dog ei paa
At lægge Dyr til Hjorden!
Og Djævelskab til Christendom
Al Almagt selv ei skabe om,
Kast ei for Svinet Perlen!
Strofe 5.
Abraham var Guds gode Ven
Men Christen ingenlunde,
David og mange troe Guds Mænd
Det kan ei være Kunde,
Var Christne til før Christus kom,
Blev Løgn og Tant al Christendom,
Det er ei svart at fatte!
Strofe 7.
Menneske først og Christen saa,
Det er et Hoved-Stykke,
Christendom vi for Intet faa,
Det er den pure Lykke,
Men Lykke, som kun times den;
Der alt i Grunden er Guds Ven
Af Sandheds ædle Stamme!
Strofe 8.
Stræbe da hver paa denne Jord
Sandt Menneske at være
Aabne sit Øre for Sandheds Ord,
Og unde Gud sin Ære;
Er Christendom da Sandheds Sag
Om Christen ei han er i dag
Han bliver det i Morgen!
Arbejdsspørgsmål
Hvilken kristendomsforståelse er digtet udtryk for?
Hvilket menneskesyn giver Grundtvig udtryk for?
Hvad ligger der i udtrykket "Menneske først - Christen saa"?
Menneskelivet er underligt
Strofe 1.
Menneskelivet er underligt,
langt mer, end vi kan beskrive;
dog lysner det op fra slægt til slægt,
hvor mennesket holdes i live.
Strofe 2.
Mennesket er hverken Fisk eller Fugl,
Kan dog baade svømme og sjunge
Han staar som en Gud i Dyrekreds
Med Ordet som Lyn paa sin Tunge
Strofe 10.
Menneskelivet er underligt
for menneske selv som for myre;
men dyrelivet i menneske-ham,
det er et forhekset uhyre.
Strofe 11.
Mennesket er i Guds billede skabt
med ordet i kraft på sin tunge,
og derfor kan han mellem træ'r og dyr
med guderne tale og sjunge.
Arbejdsspørgsmål
Hvorfor er menneskelivet underligt?
Hvordan adskiller mennesket sig fra dyrene?
Hvilket betydning gives sproget i teksten?