Frihedskæmperen: Religion og samfund

Introduktion til tema og tekster v/ underviser

N.F.S. Grundtvig er om nogen en af 1800-tallets store frihedskæmpere kristeligt såvel som samfundsmæssigt. Hertil inspireres han i udpræget grad af kristendommens tanke om det troende menneskes frihed i kraft af Kristi død og opstandelse, samt af Martin Luthers reformatoriske hovedskrifter. Oplysningstidens tænkning sætter også sine spor, når det gælder behovet for samfundsmæssig frihed. Han kæmper livet igennem for folkets åndelige frihed, dvs. tros-, ytrings- og samvittighedsfrihed, såvel evangelisk-lutherske borgeres som jøder, baptister og reformerte borgeres. Det er fra begyndelsen til enden en hovedtanke for Grundtvig, at der må være åndelig frihed, hvis et samfund skal bestå.

Grundtvig mærker selv den manglende ytringsfrihed i Danmark, da han i 1826 idømmes livslang censur for et fornærmende teologisk angreb på professor H.N. Clausen i 1825 i skriftet Kirkens Gjenmæle. Censuren ophæves i 1837, men Grundtvig oplever den som noget af det mest krænkende, et menneske kan udsættes for, og det er medvirkende til at forme hans tanker om frihed. Grundtvigs frihedstanker styrkes af tre rejser til England omkring 1830. I England oplever han et samfund med mere udprægede frihedsgrader end det danske. Inspirationen herfra udmønter sig i Grundtvigs såkaldte skoleskrifter fra 1830'erne, hvor vigtigheden af oplysning og dannelse understreges som forudsætning for ægte samfundsmæssig frihed.

Om Religionsfrihed

Efter censurdommen skærper Grundtvig sin kamp for frihed i kirkelig henseende. Derfor udgiver han i 1827 skriftet Om Religions-Frihed. Der er flere begrundelser for Grundtvigs udgivelse af skriftet. For det første er der kampen for øget religionsfrihed i Danmark. For det andet injurieprocessen anlagt af professor H.N. Clausen som følge af udgivelsen af Kirkens Gjenmæle. For det tredje forfølgelserne af de vakte. For det fjerde det problem, at Grundtvig som præst betjener mennesker, som kun kommer i kirken ikke at miste deres borgerlige rettigheder, som på det tidspunkt var en konsekvens af en udtrædelse af statskirken. Dette strider mod Grundtvigs anskuelser, at han ikke som præst har mulighed for at nægte deres deltagelse. Og det er samtidig beklageligt at deres deltagelse ikke er frivillig. Efter censurdommen understreger Grundtvig, at tvang i trossager er en stor skam, der historisk set har været anvendt i den kristne kirke(statskirken), men som det nu er tiden til at tage et opgør med. Han slår fast, at frihed er det højeste for et menneske, og at følgerne af religionstvang er, at man truer mennesker til at lyve i det helligste anliggende. Det finder han forkert, ja, faktisk ukristeligt.

Nordens Mythologi

Efter tre ophold i England, hvor Grundtvig oplever et samfund, der på mange måder adskiller sig fra det danske, særligt når det gælder frihed, udgiver han Nordens Mythologi i 1832. Værket skal medvirke til at forme det danske folks fremtid. Det er et opråb til det åndelige og borgerlige liv, og skriftet bærer tydeligt præg af, at Grundtvig, under sine ophold i England, får øje for den borgerlige friheds bidrag til at skabe positiv udvikling for både det enkelte menneske og samfundet. Nordens Mythologi fremsætter for første gang for alvor tanken om en nordisk højskole til at bidrage til frihed, oplysning og dannelse. Grundtvigs ønske om at arbejde for det kristelige og menneskelige er imidlertid ikke nyt. Frihedsbegrebets kerne giver anvisninger på en rummelighed, som Grundtvig har erfaret nødvendigheden af "Frihed lad være vort Løsen i Nord, Frihed for Loke saavelsom for Thor." Grundtvigs rummelighedsforståelse betyder ikke passivitet. Han er fortsat af den opfattelse, at livet er en kamp - en kamp der må foregå i frihed

Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet

I 1834 når Grundtvig et endeligt frihedsbegreb, hvor særligt de principielle overvejelser om kirkelig frihed er til stede. Det sker i skriftet Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet, der bliver til som et indlæg i debatten om frihed i statskirken. Grundtvigs grundlag for frihed tager sit udgangspunkt i et citat fra Ny Testamente 2 Kor 3 "Hvor Herrens Aand er, der er Frihed" (Grundtvig 1834: 53), som indleder skriftet. Her understreges det fra Grundtvigs side, at Ånd og frihed er gensidige størrelser. I skriftet fortsætter Grundtvig tanken om sognebåndets løsning, som han har præsenteret den i skriftet Om Daabs-Pagten to år tidligere, og hans tanker om kristendom, samvittighedsfrihed, oplysning og det borgerlige selskabs vel er forbundet hermed. Grundtvig understreger sin opfattelse af statskirkens indretning. Den er ikke en kirkestat, men en statsindretning, som den til enhver tid siddende regering har ret til at forandre efter eget ønske, uden at hverken præst eller biskop kan klage, blot samvittighedsfriheden forbliver intakt. Grundtvig understreger, at samvittighedsfriheden "er al Religjons øverste Grund-Sætning og enhver ustraffelig Borgers utabelige Ret". Hermed fraviger han ønsket om en bekendelseskirke og foreslår i stedet en fri statskirke som en borgerlig ramme om det religiøse liv, hvor der kan blive plads til alle anskuelser eksempelvis kvækere og baptister. Grundtvig er bevidst om værdien af at forblive i statskirken for det borgerlige fællesskabs skyld.

Perspektivering

Teksterne - og frihedsbegrebets udvikling hos Grundtvig - kan bruges til at illustrere, hvordan frihed er en skrøbelig størrelse, der konstant påvirkes af det omkringliggende samfund. De kan også tages i anvendelse til at trække linjerne op gennem det 20. århundrede og frem til i dag, hvor Muhammedkrise, overvågning af samfundet som følge af terror, samt lovgivning mod religiøse symboler i det offentlige rum harmonerer dårligt med en ubetinget frihedstanke hos Grundtvig, "hvor kun den er fri, som lader næsten være fri med sig."