Oplyseren: Grundtvigs tanker om højskolen, dannelse og uddannelse
Introduktion til temaet og teksterne v/ underviser
Oplyseren: Grundtvigs tanker om højskole, dannelse og uddannelse
Grundtvig var noget af en romantiker. Samtidig var han gammel-kristen og politisk spændt ud mellem det folkeligt-konservative og det ultraliberale. Men han var også oplysningsmand. Selv om den rationalistiske tankegang, som prægede hans samtidige oplysere, på flere måder blev hans hovedfjende, tog han flittigt ved lære at flere oplysningstænkere. Han kunne for den sags skyld have sagt, som I.P. Jacobsen (med efterklang fra oplysningstiden) gjorde det i 1871: "Lys over Land, det er det vi vil". Men Grundtvig har et forbehold eller et kvalifikationskrav til oplysningen: "Lys uden Varme er Helvedes Kval" (For-Spil til Nyaars-Morgen 1824 - se under "Digteren".).
Er Lyset for de Lærde blot (1839)
Sammen med Nu skal det åbenbares og Hvad solskin er for det sorte muld, som den står side om side med i højskolesangbogen (no. 88, 89 og 92 i 2006-udgaven) er sangen Er Lyset for de Lærde blot blandt Grundtvigs mest programmatiske og brugte oplysnings- og højskolesange. Billedbrugen er stærk og forførende, måske ikke mindst for digteren selv, når alle mulige lys-metaforer bringes i anvendelse. Men sagen er dybt alvorligt ment fra Grundtvigs side: Tilgangen til sand oplysning går over det levede livs lange erfaring og grundige omgang med livsvilkårene i Danmark. Bønder og andet godtfolk, der er tidligt oppe, er ikke umælende arbejdsdyr, men just mennesker, der lader sig oplyse og varme af solens himmelske lys. Det er mere, end man kan sige om de Lærde, der sidder dagen lang i studerekammeret. "Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær", som det hedder i Nu skal det åbenbares. Den sande: folkelige, nordiske oplysning kan som et andet nordlys helt fortrænge nattens mørke, når blot vi lever og tager ved lære efter de historisk skabte vilkår her hos os i Norden.
Nordens Mythologi (1832)
1832- udgaven af Norden Mytologi er på én gang et undervisningsmateriale og en programskrift for den højskoleoplysning, som Grundtvig udkastede idegrundlaget for, mens yngre kræfter som fx Christian Kold (1816-1870) fik ideerne omsat til praksis. Det er her Grundtvig lancerer sit begreb om "Livsoplysning", der sammen med erfarings- og livsfilosofien, som han kendte fra sine samtidige filosofilærere Paul Martin Møller (1794-1838) og F. C. Sibbern (1985-1872), der bl.a. også var Søren Kierkegaards lærere, har præget dansk kultur siden. I dag kan vi blot tænke på den betydning, som K.E. Løgstrups fænomenologiske analyser har fået, og det forhold, at det nye "filosofikum-fag" på læreruddannelsen hedder "Kristendom, livsoplysning og medborgerskab".
Sand oplysning må være båret af ånd, som for Grundtvig er tæt forbundet med den form for livskraft, som vi kender fra åndedrættet. Ånd er en kraft, der udtrykkes gennem levende tale, kun kan virke i frihed på sin egen måde, og som i øvrigt binder sig til de historiske livsformer, der findes i et folk. Formerne kan imidlertid undertrykke og helt dræbe det frie og levende ved det åndelige liv, sådan som det er sket i Grundtvigs samtids lærdom og sorte skoler. Derfor må der udvikles en ny lærdomskultur i nøje vekselvirkning med den folkelige dannelse og duelighed, som borgerne i Danmark har sans for, men også brug for at finde dybere ind i med hjælp fra den ægte lærdom eller folkelige "Vidskab", som Grundtvig kalder den.Grundtvig er optimistisk på oplysningens vegne. Den kan og vil gå fremad, men helt af sig selv går det ikke. For at blive oplyste må vi være tidligt på færde og have øjnene åbne for alt stort og smukt herneden - og det alt sammen ud fra en grundig sans for det historiske udviklingsforløb, vi står i, så vi ikke låser hverken os selv eller andre fast i bestemte skabeloner. Alt sammen må det ske ud fra den Mosaisk-Christelige Anskuelse, som muliggør, at der m.h.t. oplysningen og skolen kan arbejdes sammen med jøder og andre ikke-kristne, blot alle er enige om, at mennesket er skabt af Gud, som har indblæst sin ånd i mennesket. Desuden mener Grundtvig, at mennesket med syndefaldet er kommet ud for en grundskade, samt at man stiller hinanden frit m.h.t., hvem eller hvad der i sidste instans skal frelse det faldne menneske. Svaret på det spørgsmål beror, i kristendommen, som Grundtvig holder sig til, på en åbenbaring, som vi må stille hinanden frit i forhold til. Kristendommen har haft store historiske konsekvenser, som må forstås af alle, men kristendommen som en tro på Guds frelse I Jesus Kristus hører ikke med til den fælles folkelige dannelse. Skolens mål er "sig selv og sin Gud at kende" (Hvad solskin er for den sorte muld) - men altså Gud i eksistentiel og kosmisk, ikke i konfessionel forstand.
Skolen for Livet og Akademiet i Soer (1838)
Oplivet af i 1837 at være kommet fri af den censur, han blev sat under i 1826, og af kronprinsens sympati for hans ideer om et folkeligt akademi i Sorø, skriver Grundtvig dette lille skrift på 75 sider. Egentlig må der laves tre skoler for livet, en gudelig kirkeskole, en videnskabelig for de lærde, og en borgerlig almen højskole, der er den vigtigste, fordi den er for alle. Grundtvigs ide om en kirkeskole blev delvist realiseret med Niels Daels oprettelse af menighedshøjskolen på Liselund ved Slagelse i 1909, der i dag er et grundtvigsk kursuscenter. M.h.t. den lærde skole mente Grundtvig, at det var bedst med et fælles nordisk universitet i Gøteborg, hvad der aldrig kom - mens der i stedet kom en fællesnordisk højskole i Gøteborg fra 1947. Også planen om et folkeligt akademi eller en folkehøjskole i Sorø strandede pga. mangel på tilstrækkelig politisk vilje. Men folkehøjskolerne spredte sig i kraft af folkelige initiativer ud over landet fra 1844, hvor den første folkehøjskole åbnedes i Rødding. Selv om embedsstanden har brug for visse særlige kundskaber, som går ud over folkehøjskolens område, som fx når præster lærer at læse Det Ny Testamente på græsk, så er det alt sammen intet værd, hvis embedsfolkene ikke først og sidst har den folkekundskab, som også folket selv skal undervises i på folkehøjskolen. Der må gerne undervises i gængse skolefag på folkehøjskolerne, men det vigtigste er "Indbyrdes Undervisning og levende Vexelvirkning", hvorfor målet naturligvis ikke kan være "Examen og Levebrød".
Perspektiver på teksterne
Når der i dag kun er uddannelsespligt, men ikke skoletvang i Danmark, og skolens pædagogik er mindre autoritær end i vore nabolande, ligesom staten støtter eksamensfrie højskoler, er det i høj grad et udtryk for den forskel, Grundtvig kom til at gøre i dansk pædagogik, skolevirksomhed og samfundsbygning. I dag satser flere højskoler imidlertid på kurser med efterfølgende eksamen, og folkeskolen er i færd med at indføre Pisa-tests og meget mere. Må man sige, at Grundtvigs grundtanker i dag er overhalet af "udviklingen", eller kunne og burde tankerne om skolen for livet i stedet i dag bruges som inspiration for et opgør med skolen for det globale konkurrencesamfund?
Siden midten af det 20. århundrede er folkehøjskoletanken søgt omplantet i forskellige udgaver i mange lande i Asien og Afrika samt USA - med skiftende held. I dag er der to unge forskere fra henholdsvis Nanjing i Kina og Universitetet i Singapore (med personlig baggrund blandt malajerne i Indonesien), der studerer Grundtvig som pædagog og samfundstænker, idet de ser hans bidrag på linie med den brasilianske befrielsespædagog Paolo Freires strategi for empowerment gennem uddannelse. Er Grundtvigs pædagogik mest eller måske endda udelukkende relevant, hvor der er en stor uuddannet og måske direkte undertrykt underklasse?