Politikeren Grundtvig

De følgende tekstkommentarer og forslag tager udgangspunkt i 3 af Grundtvigs tekster

  • Konge-Haand og Folke-Stemme (1837)
  • Folkeligt skal alt nu være (1848)
  • Om Constitution og Statsforfatning i Danmark (1848)


I boksen til højre findes en introduktion til temaet "Politikeren Grundtvig" og de 3 tekster skrevet af undervisere ved Det Teologiske Fakultet.

Noter fra workshop


Kongen og Folket (Konge-Haand og Folke-Stemme)
Denne tekst hylder en opinionsstyret enevælde periode.
Teksten kan muligvis bruges til at illustrere en udvikling i kombination med 'Folkeligheden'.
Den handler om vores oprindelse forankret i den nordiske mytologi. Idealet som harmoni mellem folket og kongen.

I 4. strofe understreges, at folket skulle "løse Fredriks lænke". Udtryk for ideen om en pagt mellem folket og kongen (ideen om, at kongen og folket er bundet sammen i kærlighed).
Ideen om den dobbelte samfundspagt (se Tine Damsholdt)

Folkeligheden (Folkeligt skal alt nu være) 
Strofe 2: 3. vers - igen til at understrege demokrati for alle - måske endda refererer til de forskellige grupper i samfundet.
Strofe 3: 1-2. vers - her ser vi ligheden.
Strofe 7: 1. vers - god at inddrage, da den lægger op til, at ingen udelukkes.
Strofe 8: godt eksempel på Grundtvigs organismetænkning
Strofe 12: her det samme fokus på ligheden.
Sidste strofe: Viser, at demokratiet omfatter alle (også kvinder og børn)
Hans folkelighedsbegreb hænger ikke sammen med hans praksis med støtte til Stænderforsamlingen.

Digtets fokus er spørgsmålet om, hvad der er folkelighed/hvad det vil sige, at være et folk. For Grundtvig er det afgørende sprog, historie og sindelag. I dette digt taler han ikke om ytringsfrihed eller politik, men spørger, hvem der er folket og svarer: Det er dem, der taler samme sprog og har dansk sindelag (Har for Fædrelandet ild), men han inddrager også den fælles historie (inddragelse af det mytiske motiv med Odin, Mimer samt ideen om blod og byrd).

Hans folkelighedsbegreb hænger ikke sammen med hans praksis med støtte til Stænderforsamlingen

Kan sammenlignes med Oskar Hansens sang 'Danmark for folket'. Kan ligeledes sammenlignes med organismetænkningen i kristendommen.

Om Constitution og Statsforfatning i Danmark 
Fællesskabet er i fokus.

Der er en fremhævelse af rettigheder, som man kun kan gøre sig fortjent til ved at opfylde visse forpligtelser.

Grundtvigs syn på forholdet mellem de rige og fattige: oplagt at bruge og inddrage i en diskussion.

Ideer til (tvær)fagligt arbejde med temaet Politikeren Grundtvig

Hvem er danskere? Hvad er et folk?

Hvorfor har vi et monarki? Hvordan forholdet er mellem Folket og Kongehuset idag?.

Hvordan ser vi idag på forholdet mellem rig og fattig? 

Grundtvigs nationalisme - evt. set i forhold til Dansk Folkepartis nationalisme
og globaliseringen. 
 
Hvorfor fascineres folk uden for Danmark af Grundtvig? 

Hvad forstår vi ved demokrati? Heri kan indgå Grundtvigs syn på styreformen.

Spørgsmålet om ytringsfrihed. Kan vi stadig tilslutte os Grundtvigs ideer om ytringsfrihed? Hvorfor er ytringsfriheden vigtig? Kan ytringsfriheden misbruges?

De udvalgte tekster kan bruges i tværfaglige forløb i dansk og historie.

I et forløb om velfærdsstaten i kristendom og samfundsfag kan teksten: 'Om
constitution og statsforfatning i Danmark' indgå i en debat om kristendommens betydning for velfærdsstaten.

En sammenlignende analyse af sammenfald og forskelle mellem nazistisk ideologi og Grundtvig.

 

Supplerende materiale 

Grundvigs mindestuer ved Udby kan besøges. Her findes også gode oplysninger i materiale m.m.

Tine Damsholt: "Elementer i Grundtvigs politiske tænkning", Grundtvig-studier, 1995