Politikeren: Folkeligheden og Grundtvigs politiske engagement

Introduktion til tema og tekster v/ underviser

Politikeren: Folkeligheden og Grundtvigs politiske engagement

N.F.S. Grundtvigs politiske engagement er omdiskuteret. Han var først erklæret tilhænger af enevælden og modstander af de rådgivende stænderforsamlingers oprettelse. Siden så han stænderforsamlingerne som det sted, hvor folkestemmen virkeligt lyder. Det var her hans kongstanke om "kongehånd og folkestemme - begge stærke, begge fri" virkeliggjores. Det særligt danske var for Grundtvig enheden af kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål. Demokratiet så han på med skepsis. Dette kom ikke mindst til udtryk i hans deltagelse i den grundlovgivende rigsforsamling, hvor han endte med ikke at stemme ved Grundlovens vedtagelse. For Grundtvig var ytringsfriheden og skrivefriheden langt mere værd end demokratiet som institution, men han blev efterhånden tilhænger af demokratiet. Dette var blot at af mange steder, hvor han skiftede holdning gennem årene. Som medlem af Folketinget og Landstinget efter 1849 var han en ivrig forkæmper for frihedsrettigheder og folkeliggørelsen af det danske demokrati.

Konge-Haand og Folke-Stemme

De rådgivende stænderforsamlinger i 1834 var første skridt mod en egentlig demokratisering i Danmark. I 1836 udgiver Grundtvig skriftet Danskheden partisk betragtet, hvori han slår en enhed fast bestående af kongehånd, folkestemme, fædreland og modersmål. Tanken herfra udmøntes i digtet Kongen og Folket, der første gang udgives i 1839 med indledningsstrofen "Konge-Haand og Folke-Stemme, Begge stærke, begge fri."

Et sundt dansk samfund ledes under hensyntagen til alle fire bestanddele. De står i et spændingsforhold til hinanden, men er samtidig hinandens forudsætninge. De definerer et fælles centrum, og Grundtvig holder meget stærkt fast i behovet for en konge, selvom en fri forfatning indføres. Folket skal have et fælles centrum at skabe identitet ud fra. I forhold til skabelsen af en fælles identitet definerer Grundtvig selv sin hovedtanke "til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil," som omtales herunder. Det er centralt for Grundtvig, at en dansk tilhørsforståelse bygger på en historisk sammenhæng. Grundtvig har et pragmatisk syn på formen af en forfatning. Han ønsker enhver forfatning skal passes ind efter folkets, tidens og stedets beskaffenhed. Det, han frygter, er, at folkeviljen blot bliver pøbelens råb, som han har set det i Julirevolutionen i Paris i 1830.

I den politiske diskussion op til Grundlovens indførelse i 1849 argumenterede nationalliberale kræfter for, at en fri forfatning er den oprindelige og dermed den ægte danske styreform. Demokratisk sindelag bliver i denne periode gjort til et centralt træk ved danskheden. Dette afviser Grundtvig, som det kan ses den væsentlige strofe fire i Kongen og Folket.

Folkeligt skal alt nu være

I de historisk begivenhedsrige år 1848-1851 udgiver Grundtvig sit eget tidsskrift, Danskeren, hvori han dagsaktuelt kommenterer forskellige sager. I 1848 trykkes digtet Folkeligheden, der er et indlæg i debatten om det nationale og det folkelige, som foregår samtidig med treårskrigen og dannelsen af den grundlovgivende rigsforsamling, som Grundtvig bliver valgt til. I de samtidige debatter skelner Grundtvig mellem 'folk' og 'stat,' hvilket er væsentligt i henseende til hans opfattelse af forholdet mellem folk, stat, modersmål og indfødsret.

Formålet med teksten er da også at få slået fast, hvad folkelighed er, og hvem der kan regnes til det folkelige fællesskab, klarest illustreret ved strofen "Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild!"

Om Constitution og Statsforfatning i Danmark

I 1848 udgiver Grundtvig også skriftet Om Constitution og Statsforfatning i Danmark i tidsskriftet Danskeren. Skriftet er et bidrag til debatten om den danske grundlov og rummer et udtryk for Grundtvigs modstand overfor al fremmed indflydelse. Grundloven skal være ægte dansk, også dens ordvalg. Det er vigtigt for Grundtvig, at en kommende grundlov bidrager til det fælles bedste, og derfor er det en hovedsag for ham, at en ny grundlov "frem for alt indskærper Ærlighed, Folkelighed, Gavnlighed, Læmpelighed, Ligelighed og Tydelighed." Endvidere understreger han, hvad en grundlov urokkeligt skal bidrage med som ønskeligt og gavnligt for det danske folk: Målet er, som det hedder: "Frihed til at være sin Tro bekiendt, naar man har nogen, og sin Vantro med, naar man ingen Tro har, Frihed til at bruge baade Haand og Fod, som man vil, paa en skikkelig Maade, lige Adgang til enhver Stilling og Syssel, naar man, paa hvilken som helst Maade, viser, man duer til den, og alt saadant, som man veed altid er til fælles Bedste og tillader ingen Forrettigheder uden tilsvarende Fortrin og Forpligtelser."

Skriftet rummer en række væsentlige betragtninger over indholdet i en grundlov, eksempelvis når det gælder fattiges forhold. Men det giver også et indblik i Grundtvigs forståelse af begrebet stat, demokrati, danskhed og folkelighed.

Perspektiver på teksterne

Alle tre tekster kan bruges i en perspektivering af demokratiets tilblivelse i Danmark. De kan sættes i forhold til den demokratiske udvikling i Danmark og forståelsen af begrebet demokrati dengang og nu. De kan også illustrere udviklingen i folkelighedsbegrebet og forståelsen af det at være dansk, hvilket er højst relevant i en nutidens samfund med indvandrere og globalisering. Endeligt illustrerer teksterne noget om, hvordan man kunne være politiker i 1800-tallet. Hvorfor er det ikke muligt i dag?