Aflyst: Bibelen og dens oversættelser

Bibelen 2020 omslag

OBS: Seminaret er desværre aflyst p.g.a. corona-situationen. Vi håber at kunne gennemføre seminaret til efteråret i stedet.  

Seminar på Det Teologiske Fakultet i anledning af udgivelsen af Bibelen 2020.

Seminaret afholdes i anledning af, at Bibelen 2020 udkommer d. 20. marts 2020. Seminaret sigter mod at belyse og drøfte en række problemstillinger, som er knyttet til Bibelens oversættelse, således at de fagpersoner, der på forskellig vis har berøring med Bibelen og dens oversættelser, kan finde deres 'svar til tiden'.

Bibelen 2020 er en revideret udgave af Bibelselskabets tidligere udgivelser på nudansk: Den Nye Aftale (Det Nye Testamente, 2007) og en række bøger fra Det Gamle Testamente: Begyndelsen – Tænkeren (1 Mosebog og Prædikerens Bog, 2014) og Frihedskampen – Verdens Undergang – Undertrykkernes By (Dommerbogen, Daniels Bog og Jonas' Bog, 2016), Tak (Salmernes Bog, 2017), Det er din egen skyld (Jobs Bog, 2017) og Sange til kærligheden (Højsangen, 2019). Dertil kommer en ikke tidligere udgivet ny-oversættelse af resten af Det Gamle Testamente. På hjemmesiden forklarer Bibelselskabet forskellen mellem den nye bibel og Folkekirkens autoriserede bibel fra 1992: Bibelen 2020 er ikke på samme måde "forpligtet på den kirkelige sprogbrug og salmetradition. I stedet forsøger Bibelen 2020 at gengive meningen i de hebraiske grundtekster ved hjælp af ord og udtryksmåder, der er alment forståelige på målsproget, nudansk.” Bibelen 2020 lanceres derfor under sloganet "Hele Danmark får en ny bibel".

Ambitionen om, at de bibelske tekster skal være alment tilgængelige, betyder, at en række centrale teologiske begreber ikke længere er at finde i Bibelen 2020, fx tales der ikke længere om 'synd' og 'nåde'. Samtidigt har Bibelselskabet ikke været interesseret i en oversættelse, hvor den kulturelle fremmedhed helt forsvandt ud af det bibelske univers. Som det også hedder på hjemmesiden: ”Nogle tanker fra den gammeltestamentlige verden ligger et godt stykke fra vores virkelighed i det 21. århundrede. [...] Men det er ikke oversættelsens opgave at udjævne det, der i dag kan opleves som anstødeligt eller fremmedartet [...]. Vi vil fjerne den sproglige barriere, ikke nødvendigvis den kulturelle.”

Oversættelsesarbejdet med Bibelen 2020 spejler en udvikling, som man gennem det sidste halve århundrede har forholdt sig til i oversættelsesstudier. De sprogenheder, som man opererer med i den konkrete oversættelse, er årti for årti blevet større og større, og oversættelserne i takt hermed i højere grad meningsbaserede. Med Eugene Nida (1914-2011), den amerikanske pioner i bibeloversættelse og oversættelsesteori mere generelt, blev målet for den gode oversættelse, at den skulle have samme effekt på sin læser, som originalen havde haft på sine. Uundgåeligt har denne målsætning betydet, at den specifikke målgruppe for en oversættelse er kommet til at spille en større og større rolle. Denne ændring spejler sig bl.a. i den høringsprocedure, som henholdsvis 1992-oversættelsen og Bibelen 2020 har været igennem. Mens den autoriserede 1992-oversættelse var i høring hos repræsentanter for kirken, har Bibelen 2020 været i høring blandt de potentielle brugere: læsegrupper, som på eget initiativ har tilmeldt sig projektet.

Bibelen 2020 spejler således en række tendenser, som er kendt både i kirken og på universitetet: i den praktiske teologi og i fageksegesen. Opmærksomheden rettes i stigende grad mod læseren/lytterens rolle i meningsdannelsen. Præsten er ikke længere den, der om søndagen udlægger bibelteksterne fra fra prædikestolen, opgaven er også at vejlede kirkegængerne i deres læsning af de bibelske tekster. På den baggrund bliver det et åbent spørgsmål, hvilken rolle Bibelen 2020 vil komme til at spille i kirkens liv: Vil Bibelen 2020 fx på sigt udfordre den folkekirkelige tradition med en af den sidende regent autoriseret bibel?

Uundgåeligt udfordrer denne situation også eksegesens selvforståelse og opgave, når det gælder de teologiske uddannelser. Traditionelt har arbejdet med de bibelske tekster på universitetet været orienteret mod teksterne i deres historiske kontekst. Oversættelsen har primært fungeret som en sproglig 'krykke', fordi vi ikke kan tænke og tale på bibelhebraisk og koiné-græsk. Men når den læge læser rykker ind i centrum, hvilken rolle skal oversættelsesarbejdet da have i de eksegetiske fag?

Seminaret sætter fokus på fem centrale tematikker, som hver belyses gennem to oplæg. Drøftelserne kvalificeres gennem, at en person, som har særlige forudsætninger inden for feltet, åbner diskussionen.

Program

Se programmet her.

Tilmelding

Deltagelse i seminaret er gratis, og det er åbent for alle. Af hensyn til forplejning i løbet af dagen (te og kaffe) vil vi gerne have en tilmelding.

Tilmeld dig arrangementet her. 

Deltagerne sørger dog selv for frokost; der er fine muligheder i universitetets kantiner, der ligger tæt på Kierkegaard Auditoriet.