Menneskekenderen Grundtvig

Teksterne


De følgende tekstkommentarer og forslag tager udgangspunkt i 3 af Grundtvigs tekster

  • Nordens Mythologi (1832)
  • Menneske først - Kristen saa ((1837)
  • Menneskelivet er underligt (1861)


I boksen til højre findes en introduktion til temaet "Menneskekenderen Grundtvig" og de 3 tekster skrevet af undervisere ved Det Teologiske Fakultet.

Noter fra workshop


Nordens Mythologi (1832)
Mennesket er et guddommeligt eksperiment. 
Grundtvig peger på, at mennesket er en unik skabning, med særlige evner: Vi kan tænke, tale, synge, føle og handle.
Mennesket bør konstant stræbe imod at blive klogere og bedre, således at næste generation kan blive endnu klogere og bedre.

Menneske først - kristen saa
Titlen bruges som fast vending men oftest forkert
Det bliver ofte brugt som om, Grundtvig skulle mene, at Guds rige kommer i anden række, fordi det er menneskelivet, der er det væsentligste. Det er en misforståelse.
Salmen udtrykker, at mennesker ved at opdage livets underfuldhed og gådefuldhed vinder en erkendelse af, at de er Guds skabninger.
Det er forudsætningen for at forstå den kristne fortælling om Jesus/Guds kærlighed. Når vi kender kærlighedens under fra vores menneskeliv, kan vi forstå Guds kærlighed som udtrykt i Jesus. 

Menneskelivet er underligt
Digtet udlægger forskellen på mennesker og dyr.
Mennesket adskiller sig fra dyr ved ordet (menneskerøst, mennesketunge) og ånden. Det er ord og ånd, der viser, at mennesket er skabt i  Guds billede.
Læseren opfordres til at glæde sig over det under, der ligger i det.

De valgte tekster kan suppleres med salmen "Jeg tror det, min genløser", som også er velegnet til at belyse Grundtvigs menneskesyn.

Kan ligeledes suppleres med salmen "I al sin glans nu stråler solen 


Forslag til (tvær)faglige undervisningsforløb med relation til temaet


Grundtvigs menneskesyn vs. nutidens menneskesyn

Grundtvigs menneskesyn:
Mennesket = åndeligt væsen. Kan udvikle sig igennem oplysning
Dannelse/vækst sker igennem fællesskabet

Nutidens menneskesyn:
Mennesket som en statisk størrelse (naturvidenskabeligt/naturalistisk). Som eksempel kan inddrages Lone Franks: Mit smukke genom 
Dannelse/vækst sker igennem individuel indsats

Hvad er eksempelvis programmer som x-factor udtryk for?

Supplerende materiale

Anja Stockholm: "Grundtvig og Luther", Grundtvig-studier 2003