Romantikeren: Romantik og kristendom

Introduktion til tema og tekster v/ underviser.

Romantikeren: Romantik og kristendom

Det er blevet foreslået at karakterisere Grundtvigs litterære livsholdning som "døbt romantik." Udtrykket er et forsøg på under ét at indfange Grundtvigs overensstemmelse med og hans forskellighed fra sin samtids litterære og filosofiske hovedstrømning. Hele Grundtvigs tænkning og digtning ville være utænkelig uden romantikken. Samtidig spiller kristendommen så afgørende en rolle i forfatterskabet, at der løbende sker en overskridelse og kritik af det, der almindeligvis regnes til romantikkens verdensbillede. Det kan være vanskeligt at få hold på: Næsten overalt findes romantiske ideer som den høje vurdering af digtningen og en åndelig opfattelse af naturen. Grundtvigs omfattende arbejde med historieskrivning, mytologi, højskolernes historiefilosofi såvel som hans begreber om folkelighed og danskhed og troen på udvikling og vækst kan formentlig slet ikke forstås uafhængigt af romantikken. Alligevel foretages flere markante opgør med romantikkens drømme om verdens iboende harmoni og påstande om kunstnergeniets evne til at nå denne. Ligesom det er karakteristisk, at han aldrig for alvor tilslutter sig eller praktiserer romantikkens mest radikale individualisme.

Dagbogsuddraget (5/12-1805)

Stammer fra Grundtvigs ophold som huslærer på Herregården Egeløkke på Langeland i årene 1805-1808. Disse år blev afgørende for Grundtvig. Man plejer at sige, at det var her, han blev romantiker. En voldsom og smertefuld forelskelse i husets frue Constance Leth fik den unge mand til at bryde med sin studietids fornuftsprægede kristendoms- og tilværelsesforståelse. Som svar og trøst fordybede han sig i digtningen og filosofien (fx Schelling og Fichte) hos de tyske Jena-romantikere, der havde sprog for hans nye erfaringer. Uddraget viser en 22årig mands erkendelse af kærlighedens magt og opgivelsen af en studentikos overlegenhed som svar på tilværelsens udfordringer. De voldsomme følelser illustreres med en række billeder, der også senere i forfatterskabet spiller en central rolle: Stormen, havet, fremtidens bog, kæden og et land på den anden side. Man aner som klangbund for teksten den romantiske forestilling om det splittede selv og en tilværelse spændt ud mellem harmoni og kaos.

Gunderslev Skov

Er blevet regnet som Grundtvigs romantiske gennembrudsdigt og tildeles af flere litterater en central placering i den danske romantik. Digtet er blevet sammenlignet med Øhlenschlägers Guldhornene og Baggesens Labyrinthen. Den 26. august 1808 havde Grundtvig sammen med sin ven historikeren Christian Molbech besøgt en langdysse i Gunderslev skov ved Sorø. Turen havde gjort et stort, men forskelligt indtryk på de to venner. Den 24. september gav Molbech en beskrivelse af turen i tidsskriftet Skilderiet. Grundtvig var ikke tilfreds med denne skildring. Tre dage senere fik han - næsten som en korrektion - optaget sit eget digt samme sted. Gunderslev Skov er formet som en rejse eller en vandring gennem skoven hen til dyssen, der opfattes som et alter for det gamle Nordens Guder - der udgør digtets klimaks og åndelige mål. Karakteristisk for Grundtvig er natur og historie vævet tæt sammen. Den besjælede natur informerer undervejs om skovens forbindelse med fortidens alter. Vinden suser "som Stemmer fra Nord", Solen er vidne og medhjælper til jegets dragelse og søgen mod "Den hellige Ring". Overalt i skoven mærker man fornemmelsen af de hensovne Guder. En "Ven"(muligvis Molbech) manes til forsigtighed. Spændingen stiger undervejs, skoven bliver dunklere, efterhånden som de nærmer sig Gudernes alter. Versemålet skifter til slowmotion: Stien forsvinder under græsset. Kun få spor er tilbage, men pludselig ...!!!. Digtet betegner et af højdepunkterne perioden frem mod 1810, som Grundtvig i tilbageblik selv kaldte sin "Asa- Ruus." Han betegnede senere digtets afslutning som en "stor Løgn," men det viser, hvor lidenskabeligt optaget han var af det gamle Norden i denne periode. Digtets søgen i skoven svarer til hans egen afsøgning af Nordens Mytologi i gamle islandske tekster på det pågældende tidspunkt. Det var på den tid Grundtvig med et af romantikkens egne begreber begyndte at "ane" en hidtil uset sammenhæng i forfædrenes hedenskabs mytologi. Grundtvig var præget af metoden i den romantiske myteforskning, som var lagt an på evnen til at danne helhedssyn og af forestillingen om geniet, der genskaber folkets sjæl og bevidsthed om sig selv gennem en genopdagelse, oversættelse og gendigtning af fortidens litteratur og kultur.

De levendes land fra 1824

Er en af Grundtvigs mest berømte tekster. Den kendes af mange bedre som den forkortede salme O kristelighed i Salmebogen. Digtet viser Grundtvigs gradvise opgør med de romantiske drømme om menneskets mulighed at finde evighedens harmoni i det dennesidige. Tekstes er karakteristisk ved at illustrere, hvordan Grundtvig inden for romantikkens eget sprog overskrider det romantiske verdensbillede. Det land, digteren kender i tekstens begyndelse, kan ikke fastholdes: "Forgjæves dig skjalden med mund og med pen/ Af glimrende skygger vil skabe igen" Her ligger en direkte afsked med romantikkens høje vurdering af digteren og muligheden for gennem geniets præstationer at finde frem tilværelsens bagvedliggende harmoni. Landet bag hav kan ikke nås gennem nok så meget anstrengelse. Adgangen dertil forudsætter fænomenerne tro håb og kærlighed, som kun skænkes gennem kristendommen, der i tekstens sidste syv strofer slår broen over dybet. Dog er det stadig i høj grad de romantiske billeder og kategorier, som er taget i anvendelse: Man lægger mærke til de mange nordiske billeder af isgangen, dødningehjem, skjalden og naturskildringerne (Naturen fylder dog - som noget særegent for Grundtvigs salmer - betydeligt mere i andre af hans salmer). Samtidig ser man, hvordan anelsen, længslen næsten underforstås i beskrivelsen af kristendommen. Digtet er skrevet på samme versemål og som modtekst til Kingos salme, Kjed af Verden og Kier ad Himlen bedre kendt som Far, Verden, far vel. Hos Kingo og i store dele af den lutherske tradition - f.eks. hos Søren Kierkegaard, Grundtvigs samtidige - skelnes der skarpt mellem jordiske og himmelske. Den dennesidige tilværelse ses her som en hård prøvelse. I De levendes Land og mange andre steder hos Grundtvig ser man muligheden for tilstedeværelsen af det evige hinsides på jorden - et perspektiv der også er farvet af romantikken. Det land, som var i digtets begyndelse og ikke kunne fastholdes, kommer igen med livets erfaringer af den kærlighed, kristendommen taler om: "Mit land siger Livet, er Himmel og Jord/ hvor Kiærlighed bor!"

Perspektiver til romantik og kristendom

• Grundtvig og de andre romantikere: Øhlenschläger, Baggesen, Schelling, Fichte, Herder, Ingemann, Kierkegaard, Blake. Hvem var de, hvad gjorde de og hvad kunne de?
• Romantik og folkeoplysning: Hvordan hører det sammen?
• Religion/kristendom og forholdet til den romantiske samtid. Grundtvig på modernitetens grænse: Religionskritik og religionens kritik af samfundet.
• Romantik som retorik: Kan man fremdigte et folk? Kan man opfinde et folk? Og har Grundtvig gjort det?
• Romantik, historieskrivning/digtning og national identitet. Findes udenlandske eksempler på en Grundtvig?