Hvem var Martin Luther?
Martin Luther var tysk teolog og reformator og den centrale centrale skikkelse i det brud med den romersk-katolske kirke, der resulterede i protestantismens opståen. Dette udsagn kan de fleste blive enige om, men når det kommer til Luthers indflydelse og betydning for den europæiske historie og samfundsudvikling har der været mange og delte meninger - både i forskningen og i den offentlige debat.
Luther som frihedshelt
En af de fremstillinger der har haft stor betydning for opfattelsen af Luther historisk set, er oplysningstidens hyldest af Martin Luther som frihedskæmper.
Et billede som Karl Marx forholdt sig kritisk til i Kritik af den hegelske retsfilosofi (1844):
”Luther besejrede på sin vis slaveriet af underkastelse ved at sætte slaveriet af overbevisning i stedet. Han brød autoritetstroen ved at genskabe troens autoritet. Han gjorde præsteskabet til lægmænd ved at gøre lægmændene til præsteskab. Han befriede mennesket fra den udvortes religiøsitet ved at gøre religiøsiteten til det indvortes menneske. Han befriede legemet fra lænker ved at lægge hjertet i lænker"
(Karl Marx: Økonomi og Filosofi. Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. Gyldendals Uglebøger 46, København 1962, s. 60)
Forslag til spørgsmål
Martin Luther hed oprindeligt Luder til efternavn, men underskrev sig Eleutherius - det latinske ord for "fri" eller "den frie" - i forbindelse med stridighederne med Romerkirken.
- Hvordan forstår Luther den kristne frihed?
- Hvilke ligheder og forskelle er der på Luthers tanker om friheden og
den kamp for politiske og individuelle frihedsrettigheder, som har præget vesteuropæisk historie? - Hvilke forskelle og ligheder er der på Erasmus' og Luthers syn på menneskets frie vilje?
- Hvilke forskellige svar kan man få, hvis man spørger, hvem og hvad Luther er?
Forslag til tekster
Citater fra Luthers afhandling om den kristne frihed:
Kilde: Martin Luther: Tractatus de libertate christiana/Afhandling om den kristne frihed 1520. Udgivet med en oversættelse af Johannes Thomsen, Museum Tusculanums Forlag, København 1984
1. "... for at åbne en lettere vej for lægmænd (dem alene vil jeg nemlig være til hjælp) [vil jeg] fremsætte to påstande om åndens frihed og trældom" (Thomsen, s. 9).
2. "Lad dette være nok om den frihed, der, som du ser, er åndelig og sand og befrier vore hjerter fra alle synder, love og bud, som Paulus siger 1. Timot. 1(,9): "Loven er ikke bestemt for den retskafne". En frihed, der overgår alle andre ydre friheder ligeså meget, som himlen overgår jorden. Måtte Kristus få os til både at forstå og bevare den. Amen" (Thomsen, s. 81).
3. "Når du begynder at tro, lærer du derfor samtidig, at alt i dig er absolut skyldigt, syndigt og underlagt dommen, iflg. Rom. 3 (,23): "Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud", og Rom. 3 (,10.12): "Der er ingen retfærdig, ingen gør godt, afvegne er alle, til hobe fordærvede". Med den erkendelse vil du nemlig vide, at Kristus var nødvendig for dig, han, som for din skyld har lidt og er genopstået, for at du, hvis du troede på ham, i denne tro skulle blive et andet menneske, idet alle dine synder er dig forladt, og du selv retfærdiggjort ved en andens fortjenester, nemlig: Kristus' alene" (Thomsen, s. 17, let ændret).
4. "Således er det klart, at for et kristent menneske er dets tro fuldt tilstrækkelig, og at det ikke vil have brug for gerninger for at blive retfærdiggjort: Men hvis det ikke har brug for gerninger, har det heller ikke brug for loven; hvis det ikke har brug for loven, er det bestemt fri for loven, og det ord er sandt: "for den retskafne er loven ikke bestemt".
Dette er da den kristne frihed,
5. "... derfor er det nødvendigt at bede om, at Herren drager os og gør os theodidakte, dvs. lærevillige for Gud [cf. Joh. 6, 45], og at han selv skriver loven i vore hjerter, som han har lovet [Jer. 31, 33]; ellers er det ude med os. Medmindre han nemlig selv i det indre lærer (os) denne visdom, som er skjult i mysteriet [1. Kor. 2,7], kan naturen kun fordømme den og erklære den for kættersk, fordi den forarges over den og finder den tåbelig" (Thomsen, s. 95, ændret).
Controversies: De libero arbitrio / Hyperaspistes 1. Collected Works of Erasmus, Volume 76. University of Toronto Press, 1999
Supplerende materiale
Temasider om reformationen
Luther2017.dk, Præsidiet for reformationsjubilæet i Danmark
Eksempel på oplysningstidens beskrivelse af Luther:
Ludvig Holberg: Almindelig Kirke-Historie, Hans Kongel. Majestæts og Universitetets Bogtrykkerie, af Johann Georg Høpffner, 1738
Rechtfertigung und Freiheit - 500 Jahre Reformation 2017. Ein Grundlagentext des Rates der Evangelischen Kirche in Deutschland (EKD), Gütersloher Verlagshaus 2014
Undervisningsministeriets Demokratikanon kapitel 5: Reformationen (2008)
FNs verdenserklæring om menneskerettigheder 1948 - amnesty.dk
Debat
Frederik Stjernfelt: Fornuften som satans luder. Svar til de dannede blandt oplysningens foragtere. Kritik, Nr. 197, oktober 2010, s. 130.
Frederik Stjernfelt, Jacob Mchangama: Luther versus trykkefrihed, kronik, Jyllands-posten, 28.10.2010
Kåre Johannessen: Martin Luther er ikke blandt historiens helte, kronik, Politiken 07.08.2016
Jens-André Herbener: Kan man fejre en rødglødende jødehader, kronik, Politiken, 09.11.2015