Reformationens indførelse i Danmark

Christian 3. (1503-1559), konge af Danmark-Norge fra 1536. Han oplevede i 1521 Luther på rigsdagen i Worms, og påvirket af Luthers idéer gennemførte han fra 1525 Reformationen i Tørning og Haderslev Len

Kong Christian den 3.'s indførelse af kirkeordinansen bliver ofte set som afslutningen på reformationens indførelse i hele Danmark. Forinden har han ladet alle biskopper fængsle og giver dem skylden for borgerkrigen fra 1534-1536, kendt som Grevens Fejde.

Kirkeordinansen er den danske reformationskirkes ”grundlov”. Den forelå i 1537 i en latinsk udgave, i 1539 i en dansk og udkom i 1542. Kirkeordinansen nyordner Danmarks kirke- og skoleforhold efter luthersk forbillede og havde været til godkendelse hos Luther selv, inden den blev vedtaget af det danske rigsråd.

Kongens forgænger Christian den 2. havde også et nært forhold til reformatioren Martin Luther, som han mødte, da han levede i eksil i Nederlandede og Tyskland fra 1523 til 1531. Reformatorens prædikener gjorde indtryk på kongen og forbindelsen blev holdt ved lige med breve, selv da kongen mange år senere var fængslet i Danmark. 

Et af de værker, der givet et indblik i det politiske begivenheder i Danmark op til reformationen er Skibbykrøniken - et ufuldendt manuskript på latin skrevet af den reformkatolske munk og teolog Poul Helgesen. Manuskriptet blev først fundet i Skibby Kirkes murværk i 1650 og oversat til dansk i 1890 og ses som en vigtig kilde til det taktisk-politiske spil mellem den katolske kirke, kongen og den lutherske bevægelse op til reformationens formelle indførelse i Danmark. Man ved ikke, hvorfor og hvornår teksten  er blevet skjult.

Forslag til tekster

Rigsdagen i København, kongens reces af 30. oktober
Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet

Om Børne Scholer
Fra Kirkeordinansen (1539)
Teksten er indscannet efter Kirkeordinansen 1537/39, side 150-244, v. Martin Schwarz Lausten, Akademisk Forlag, 1989.

Første danske oversættelse af Den Augsburgske Bekendelse foretaget af Jørgen Jensen Sadolin i 1533, der blev den første lutherske biskop på Fyn 1537
Det forpligtende skrift for alle, der ville tilslutte sig den lutherske reformation.

Thomas Knudsens indberetning fra ca. 1576
Fra H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1986, s. 244-246

Haderslevartiklerne af 1528 - indførte bl.a. gudstjeneste efter Luthers lære i området og krævede, at alle præster giftede sig.
Fra Grænseforeningens hjemmeside, graenseforeningen.dk.

Supplerende materiale

Martin Schwarz Lausten: Christian 2. mellem paven og Luther - tro og politik omkring "den røde konge" i eksilet og i fangenskabet (1523-1559). Kirkehistoriske studier nr. 3, Akademisk Forlag, 1995.

Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, 3. reviderede udgave, Anis, 2011

H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1986.

Sten Haarløvs: Poul Helgesens teologiske standpunkt og placering i den europæiske humanismebevægelse - set på baggrund af en præsentation af Erasmus af Rotterdams teologiske programskrifter. Ph.d.-afhandling, Afdeling for kirkehistorie, Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2007

>tilbage til forsiden