Studieforløbet

Ph.d.-studiet er en kompleks uddannelse, som skal bibringe den studerende kompetencer i forhold til både forskning, undervisning og formidling. I studiet udgør ph.d.-projektet det samlende midtpunkt, og udfærdigelsen af ph.d.-afhandlingen markerer studiets afslutning. I forløbet indgår der flere elementer, som skal sikre kvaliteten og bredden i den studerendes faglige udvikling. Både kursus- og formidlingsdelen samt kontakten med udenlandske forskere og forskningsmiljøer tjener til fremme dette mål. Det er vigtigt, at både den ph.d.-studerende og de tilknyttede vejledere følger forløbet og udviklingen med opmærksomhed. Ph.d.-planen og evalueringsrapporterne er sammen med ph.d.-planen hjælpemidler til at evaluere og justere uddannelsens forløb.

  • Lønforhold
  • Vejledning
  • Kurser
  • Formidling og undervisning
  • Arbejdsforpligtelse
  • Rejser og udlandsophold
  • Orlov, sygdom, deltid og forlængelse

Lønforhold


Ph.d.-studerende aflønnes i henhold til den fælles akademiske overenskomst mellem AC og Finansministeriet, idet der tages hensyn til optjent anciennitet.

Lønnen er pensionsgivende i henhold til overenskomsten.

Ph.d.-studerende, der oppebærer et internt eller eksternt stipendium, har status som lønmodtagere og er omfattet af ferielovens almindelige regler.

Nærmere oplysning om de aktuelle lønsatser kan indhentes hos de relevante faglige organisationer (fx Dansk Magisterforening, Præsteforeningen).

Beregning af individuel løn foretages efter indskrivning og tildeling af stipendium.

Vejledning


Ph.d.-studiet foregår under vejledning. Den ph.d.-studerende har ret til at få og pligt til at modtage vejledning under hele studiet.

Den ph.d.-studerende kan fremsætte ønske om at få tilknyttet en bestemt hovedvejleder blandt Det Teologiske Fakultets videnskabelige personale. Allerede i ansøgningsfasen kan den ph.d.-studerende have knyttet kontakt til den ønskede vejleder. Imidlertid kan det ikke tages for givet, at et sådant ønske vil kunne imødekommes.
Det er ph.d.-skolelederen, som efter indstilling fra afdelingslederen udpeger vejledere. Hovedvejlederen skal være en anerkendt forsker inden for det relevante fagområde og får - i samarbejde med den ph.d.-studerende - ansvar for den samlede ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen skal være på lektor- eller professorniveau og ansat på Det Teologiske Fakultet under hele ph.d.-forløbet. 

Hovedvejlederen og den ph.d.-studerende kan drøfte, om der skal udpeges medvejledere. Hvis ph.d.-projektet begrunder det, kan hovedvejlederen indstille til ph.d.-skolelederen, at der tilknyttes en eller flere medvejledere, som besidder særlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Medvejledere kan have ansættelse uden for Det Teologiske Fakultet og Københavns Universitet.

Kurser

I ph.d.-uddannelsen er der afsat omkring seks måneders arbejde til deltagelse i kurser (ca. 30 ECTS). Den væsentligste grund til at have kurser som fast bestanddel af ph.d.-studiet er ønsket om at sikre, at ph.d.-studiet udbygger kandidatuddannelsen og øger den ph.d.-studerendes kompetence inden for et særligt område. Da ph.d.-projektet i væsentlig grad er afgørende for, i hvilken retning specialiseringen skal finde sted, vil det overvejende være faglige grunde, der bestemmer sammensætningen af kurser i det enkelte ph.d.-studium.

Det må anbefales, at hovedvejlederen og den ph.d.-studerende så tidligt som muligt i studiet bliver enige om sammensætning og målsætning for kurserne. Nogle kurser vil skulle have specifik faglig karakter, mens andre kan være af generel, forskningsrelevant art (fx kursus i statistik, akademisk engelsk eller diskursanalyse).

Kurserne afholdes bl.a. i regi af forskeruddannelsesprogrammer, men kurser, der er arrangeret af andre inden- eller udenlandske institutioner, kan naturligvis også indgå i ph.d.-uddannelsen. Kurser skal forud for deltagelse være aftalt med hovedvejlederen og normalt forhåndsgodkendes af ph.d.-udvalget.

Ph.d.-studerende har ret til at få tilbudt et kursus i formidling og kan med fordel søge om at deltage i universitetspædagogiske kurser. Kurser i ledelse vil kun i sjældne tilfælde være fagligt relevante.

Det er af væsentlig betydning, at den ph.d.-studerende sørger for at få dokumentation for deltagelse i kurser. Denne dokumentation, som ofte vil have form af et diplom eller kursusbevis, skal kort beskrive kursets indhold, ECTS og omfang samt attestere den ph.d.-studerendes tilfredsstillende deltagelse.

Formidling og undervisning

Under ph.d.-uddannelsen skal alle studerende opnå fortrolighed med undervisning og anden formidling. Til støtte for denne virksomhed skal værtsinstitutionen give ph.d.-studerende mulighed for at deltage i et formidlingskursus eller et pædagogisk kursus, ligesom den ph.d.-studerende har ret til vejledning i undervisning. Der er ikke lagt faste rammer for undervisningens art og omfang. I den samlede ph.d.-uddannelse bør undervisnings- og formidlingsdelen dog have et begrænset omfang. Som regel vil den ph.d.-studerende skulle undervise i et emne, der har tilknytning til ph.d.-projektet. I nogle tilfælde kan den ph.d.-studerende blive pålagt undervisning af en mere almen karakter inden for sit fag.

Ansatte ph.d.-stipendiater er gennem deres overenskomst pålagt en arbejdsforpligtelse, der ofte udmøntes i undervisningsopgaver. I disse tilfælde kan undervisning, der er afholdt som del af arbejdsforpligtelsen, blive godskrevet som opfyldelse af kravet om erfaring med undervisning og formidling.

Universitetets almindelige regler gælder for ph.d.-studerendes undervisning. Undervisningen skal godkendes af Det Teologiske Fakultets studieleder og -nævn. Ph.d.-studerende har ikke adgang til at afholde eksamen.

Arbejdsforpligtelse

Ph.d.-studerende, der oppebærer et treårigt stipendium på Det Teologiske Fakultet, har en arbejdsforpligtelse over for Fakultetet på 840 timer (i henhold til cirkulære nr. 9045 af 11. januar 2006 om akademikere i staten, Bilag 5: Protokollat om ph.d.-stipendiater § 8, stk. 2).

I vidt omfang vil arbejdsforpligtelsen kunne opfyldes ved afholdelse af undervisning og anden formidling.

Hvis Fakultetet eller den afdeling, som den ph.d.-studerende er tilknyttet, ikke pålægger relevant arbejde svarende til den fulde arbejdsforpligtelse, bortfalder de overskydende timer uden tab af løn for den ph.d.-studerende.

Rejser og udlandsophold

Det er af væsentlig betydning, at den ph.d.-studerende under sit studium opnår internationale faglige kontakter. Dette sikres bedst gennem et længere ophold (fx 6 måneder) ved en anset udenlandsk forskningsinstitution. Den ph.d.-studerende kan også opnå kontakt med det internationale forskningsmiljø gennem deltagelse i internationale kongresser og andre faglige sammenkomster. Hoved- og medvejledere vil kunne oplyse om de forskellige muligheder og vil kunne vejlede den ph.d.-studerende i valget af rejsemål. Som regel bør den ph.d.-studerende i det mindste én gang under studiet deltage i en international kongres med fremlæggelse af egne forskningsresultater. 

Udgifter til ansatte ph.d.-studerendes rejser til kongresser samt til kortere udlandsophold afholdes af det institut eller den afdeling, som den ph.d.-studerende er tilknyttet. Finansiering af længere udlandsophold afholdes normalt af egne midler og kan søges suppleret gennem bevillinger fra legater og fonde. 

Orlov, sygdom, deltid og forlængelse

Ph.d.-uddannelsen er et heltidsstudium, men der er mulighed for at søge om orlov og deltid. Som begrundelse for ansøgt orlov og deltid kan angives både faglige og personlige forhold. Ansøgning om orlov og deltid skal stiles til ph.d.-udvalget og skal ledsages af en udtalelse fra hovedvejlederen. Den maksimale studietid på seks år i henhold til Københavns Universitets regler angiver den øvre grænse for bevilget orlov og deltid.

Barselsorlov indgår ikke i beregningen af den samlede orlov. Det samme gælder for sygeorlov. Barsels- og sygeorlov kræver ikke ansøgning til ph.d.-udvalget. Disse typer orlov bliver registreret centralt og skal derfor meddeles til Det Teologiske Fakultets administration med kopi til ph.d.-udvalget.

Hvis den ph.d.-studerende er blevet forsinket i sit studium, vil dette i visse tilfælde medføre, at den studerende må søge om udsættelse af fristen for indlevering ph.d.-afhandlingen. Dette betyder, at den ph.d.-studerende skal ansøge om forlængelse af sin indskrivning ved ph.d.-skolen. En ansøgning om forlængelse af indskrivningsperioden skal stiles til ph.d.-udvalget og være begrundet. Der skal medsendes en udtalelse fra hovedvejlederen. Forlængelse af indskrivningsperioden indebærer ikke forlængelse af et eventuelt stipendium.

Som udgangspunkt kan ph.d.-skolelederen bevilge tre måneders forlængelse af indskrivningen og dermed udsættelse af fristen for indlevering af ph.d.-afhandlingen. I særlige tilfælde kan der bevilges yderligere tre måneders udsættelse. Den samlede forlængelsesperiode kan således ikke overstige et halvt år (ved heltidsstudium).