Den danske arbejdslejr – Er arbejdsetik luthersk, calvinsk eller katolsk?

Foredrag ved lektor, dr.scient.pol. Gorm Harste

Siden Luther fik magt og agt i det danske rige har danskere, nordmænd og islændinge arbejdet mere end noget andet folk. At arbejde er at få anerkendt en identitet og at blive inkluderet i fællesskabet af rettroende. Tilhører det enkelte menneske ikke arbejdsfællesskabet, eksluderes det, og dets tilværelse ses som meningsløs.

Tilmed stiger arbejdstempoet og krav om, at individet kan synkronisere sig med samfundet i et stadig højere tempo. Reformfeber, stress og udbrændthed bliver resultatet.
Som fællesskab opfører vi os som ny-katolikker, i den disciplinerede indsættelse af Guds orden her på Jord opfører vi os som disciplinerede ny-kalvinister og finansministeriets reformfeber antager da også, at arbejdet følger økonomiske grunde. Luthers krav om at være lydige kan ligge bag denne ny-katolske ny-calvinisme.

Der ligger imidlertid også en række fortællinger om mødekultur og samarbejdsrationalitet knyttet til nadveren som model for et tolerant og solidarisk kommunikationsfællesskab, hvor enhver tror sit, mens vi spiser sammen.

En række af de store konfessionelle fortællinger stødte sammen, da trykpressen blev realiseret og førte til Reformationen.

Men aktuelt oplever vi igen en kommunikationsrevolution af et omfang, der formodentlig vælter de klassiske konfessionelle meningssammenhænge omkuld. Derfor blander vi alt sammen og ender formodentlig helt andre steder – og måske i en modreformation mod symbolikken til fordel for substansen.

Entré kr. 25 per enkeltforedrag. Medlemskab kr. 50 per semester for studerende, kr. 75 for øvrige.